3 tips til at vælge den rette blazer

3 tips til at vælge den rette blazer

Er du, ligesom os, også besat af den store trend - blazeren - i modebilledet? Vi elsker looket af en blazer, fordi det helt ubesværet kan tilføre meget til et outfit og være den berømte prik over I'et. I dette blogindlæg har vi samlet vores 5 grunde til at eje en blazer, samt vores 3 bedste tips til at vælge den rette.

Vi lancerede vores første blazer i efteråret 2022, og det var med stor spænding, fordi vores kerne i O'TAY universet altid har været strik. Derfor gav det også mest mening for os, at blazeren naturligvis skulle følge den røde tråd i vores strikunivers. Og sådan blev vores første uldblazer Xenia til - en klassisk og tidløs style, der passer ind i alles garderobe.

Top 5 grunde til at eje en blazer

Vi har flere grunde til, at en blazer er et must-have i enhver garderobe. Se vores top 5 grunde herunder:

1. Følelsen man får af at bære et stilrent look
Kender du følelsen af, at have et stykke tøj i klædeskabet, som du bare ved, at ligegyldigt hvornår du tager det på, så føler du dig godt tilpas? Det er følelsen af din selvtillid der boostes, fordi du har klædt dig pænt og komfortabelt. Det er følelsen af, at du ikke behøver bruge et eneste sekund på at føle dig ukomfortabel i dit tøj. Det er netop den følelse, som en blazer får frem - en følelse af af være bosslady, en følelse af "I GOT THIS".

2. Redningen i enhver tøjkrise

Når man skal skabe sig en capsule wardrobe, er det essentielt at have nogle sikre basics. Her er det uden tvivl et must-have med en pæn blazer. Blazeren er med til at sikre, at du altid har et formelt og stilet look. Med andre ord er blazeren det rette valg, når du vil sikre dig, at du fremstår dit bedste og giver et godt førstehåndsindtryk. 

3. Ideel til alle anledninger - altid!

En blazer er det perfekte valg - kort og godt. Du er altid velklædt og ser nydelig ud, når du er klædt i en blazer. Uanset om du skal ud og spise på en eksklusiv restaurant, er på farten i hverdagen eller skal til havefest med familie og venner - blazeren er altid et godt look.

4. En god investering

Blazeren er det item i din garderobe, som du med sikkerhed altid vil kunne bruge. På sommerdage kan du bruge den som en let jakke, den er et godt valg til festoutfits, den vil være perfekt til en dag på kontoret - der er faktisk ikke det, du ikke kan bruge den til. 

5. En sikker vinder

Når du investerer i en blazer, er det vigtigt, at du er bevidst omkring dit valg. Skal den være figursyet eller oversized? Kort eller lang? Mønstret eller ensfarvet? Med detaljer eller helt plain? Uanset hvad du vælger, er det dog sikkert, at du har en sikker vinder i garderoben, når først du har overvejet, hvad den perfekte blazer ville være for dig. Find vores 3 tips til at vælge den rette blazer herunder.

"For mig er en blazer det sidste og vigtigste add on til mit outfit. Jeg bruger for det meste min blazer til at fuldende mine sæt. En blazer er uundværlig i "every day" garderoben, nem at style og kan bruges til både hverdag og fest - jeg føler mig velklædt, og alligvel super afslappet når jeg bærer en blazer" - Stephanie Seedorff, Founder

3 tips til at vælge den rette blazer

Bruger du blazer i din hverdag? Så vil den være et centerpiece - den der er med til at definere dig og din stil. Der er derfor ingen tvivl om, at din blazer skal være i toppen på alle parametre: design, kvalitet, udtryk og følelsen!

Blazeren er med til at gøre dit look stilrent og klassisk. Nogle gange skal den give et twist til dit outfit, men den vil altid være det elegante og eksklusive stykke tøj, der virkelig kan samle hele looket.

1. Gå efter en blazer der er er klassisk og stilren. Når du skal investere i en ny blazer, er vores ultimative tip, at du går efter et look der kan holde år efter år. Med en blazer har du et item, der altid sørger for, at du er velklædt - derfor er det også en god ide, at du vælger en, der passer til din nuværende garderobe og fremtidens tendenser.
 
2. Gå efter den rette pasform. Uanset hvad modemagasinerne dikterer, er det "nye", så kommer vi aldrig uden om, at det ikke er alt, der klæder alle. Derfor er vores råd, at du skal gå efter en pasform, der er klædelig til din kropstype - fordi det der klæder en, er altid på mode.
 
3. Gå efter høj kvalitet. Med en blazer i den rette kvalitet får dit look det unikke strejf af eksklusivitet. Det look der gør, at man bliver stoppet på gaden og spurgt hvor tøjet er fra. Det look der gør, at du udstråler selvsikkerhed. Hos O'TAY er vi ekstremt kræsne med vores kvaliteter, fordi vi går op i at have en ansvarlig garderobe - og det får man bl.a. ved at have god kvalitet, der kan holde i mange år.

 

 

Tilbage til blog